Posted by on May 30, 2017 in Blogindlæg | 0 comments

Hvor mange boliger han har solgt, betyder ikke noget. Det kan godt være, han har solgt flest i hele byen, men det er ikke vigtigt. Hans succesrate er vigtig. 

Spørg din ejendomsmægler om tal på hans succesrate. Sig til ham, du vil vide hvor mange af hans boliger bliver solgt inden for 3 mdr. For det kan være, at han er byen mest sælgende fordi han får så mange boliger ind, der presser det samlede antal op.

En lille lokal mægler, der kun sælger 2 boliger om måneden kan være lige så god som ham, der sælger 8. Tænk ikke på mængden eller volumen, tænk på kvaliteten.

Den lille ejendomsmægler er billig

De store kæder har flere udgifter og har derfor højere priser. De skal tjene penge ind til deres dyre husleje og meget andet.

Husk nu på, at den billige ejendomsmægler ikke er uerfaren. Han kan bare ikke tage samme prisen som de store. Det han lever af er de få salg han får hver måned. Han har langt færre boliger til salg, til gengæld bliver flere solgt og han får mere tid til dig og din bolig.

En lille og lokal mægler har mere tid, fordi han først får sin månedsløn når din bolig er solgt – det afhænger selvfølgelig af jeres pris-setup, men det kan meget vel være.

Tænk altid på succesraten

En hver mægler du henvender dig til, skal have spørgsmålet ”Hvor mange af dine boliger bliver solgt inden for 3 måneder?”

Her kan han ikke lyve eller løbe uden om. Du får svaret og det er den perfekte indikation, om han har de rette evner. For hvis nu han får 100 henvendelser om salg af bolig om året, men kun 10 af dem er solgt inden for 3 måneder, vil det være skidt. Det fortæller de bare ikke. De praler med det samlede og totale tal.

Kig ikke på det totale. Find detaljen og udspørg ham om det.

Sådan prissætter en ejendomsmægler sig

Nogen bruger procentdel af salget, det vil vi dog ikke anbefale. Hvis du har pengene, bør du betale ham fra start – hvis altså du har gjort dit forarbejde godt nok og ved han er troværdig.

En mægler går meget op i status. Hvis de er byen mest sælgende, så praler de med det. Men mest sælgende er mange ting. Er det ham, der har solgt for de højeste beløb eller ham, der har solgt det største antal? Om det er a eller b, betyder ikke noget, for det giver ham en fordel ligegyldigt hvad. Han kan nu sætte sig på tronen som ekspert og på den måde få flere penge fra dig.

Vælg ikke ham, der praler med salgstallene. Du skal nødvendigvis ikke vælge den billigste. Du skal vælge ham med den rette pris, viden og salgstal, der ikke praler af antal men kvalitet.